Hvem er jeg?

 

Jeg hedder Finn Wellejus. Mit arbejdsliv har jeg tilbragt i folkeskolen siden 1971 kun afbrudt af 10 års virke med forkyndelse af evangeliet i årene 85-95.

Jeg tror, at Bibelen er skrevet af hellige mænd inspireret af Helligånden. Den er Guds testamente til os, som tror. Vi er altså arvinger til alt det herlige, som skriften taler om, hvis vi tager imod det i barnlig, enfoldig tro.
Det er min erfaring gennem snart 30 års liv med Herren, at hvis vi læser(hører) som der står i skriften og derefter i tro gør, som der står, så får vi også, som der står!

Denne hjemmeside er blevet til, fordi Herren har mindet mig om det. Det er mit inderlige håb, at bare én bliver frelst ved læsningen, når Guds Ånd salver ordet for ham eller hende, eller at én, som er frelst, får inspiration til at tage et skridt mere på helliggørelsens vej.